Lundmosegård Planter.
Trompetblad (Genus Sarracenia).
Slægten Sarracenia kaldes på dansk Trompetblad. Den indeholder cirka 11 arter, og en række mere eller mindre veldefinerede underarter, varianter og former. De er udbredte i USA og Canada. Langs kysten fra Texas til North Carolina og videre nordpå til Canada i form af arten Sarracenia purpurea, der her har et udbredelsesområde videre vest på over de nordlige amerikanske stater, og de sydligste canadiske.
Den største koncentration af arter findes i slægtens sydlige udbredelsesområde i USA. Nordpå findes kun Sarracenia purpurea.
Det præcise artsantal ses af mange som et debatoplæg. Jeg går ikke vældigt meget op i de forskellige varianter og former, men synes at underarterne er vigtige. Og hvad er så forskellen? Jo, underarterne er mere veldefinerede, med mange forskellige slags karakteristiska, mens varianterne og former mest bliver adskilte alene på grund af farverne eller størrelsen, og ofte finder man de forskellige farveformer i samme population af planter med overgangsformer mellem de forskellige farver.
Mange af farveformerne kan skyldes det, man kalder for introgression, altså hybridisering og efterfølgende tilbagekrydsning. Når forskellige arter krydser sig i naturen og afkommet tilbagekrydser sig på en af forældrearterne, så kan de efter nogle generationer komme til at ligne den ene af forældrene i form, men have afvigende farver. Fx mere rødt. Man kan for eksempel forestille sig en gul Sarracenia flava, der krydser sig med en rød Sarracenia purpurea, der så tilbagekrydser sig et par generationer på S. flava. Efter noget tid ligner den i form og størrelse S. flava, men er blevet rød. En ny variant eller form er opstået.
Med underarter har vi at gøre med forskellige genetiske linjer inden for en art, som hver især er på vej til at blive nye arter. Så læg mærke til om der står underarter eller varianter/former.
Hybridisering er helt sikkert et vigtigt element i den fortsatte evolution af slægten Sarracenia, men farver alene er ikke vældigt interessante, ud over fra et dyrkningsmæssigt perspektiv.
I de senere år er der konstrueret variant navne på S. alata, leucophylla og oreophila. Dem har jeg ikke medtaget her, da jeg mener, de er ret unyttige.
Sarracenia alabamensis underarter:
- Sarracenia alabamensis alabamensis - fra Alabama.
- Sarracenia alabamensis wherryi - fra Alabama, Mississipi og Florida.
Sarracenia alata - fra Texas til Alabama.
Sarracenia flava varianter:
- Sarracenia flava atropurpurea - Langs atlanterhavskysten fra Florida til Carolina staterne.
- Sarracenia flava cuprea - NV Florida til Carolina staterne.
- Sarracenia flava flava - Carolina staterne til Virginia.
- Sarracenia flava maxima - Florida, Carolina staterne og Virginia.
- Sarracenia flava ornata - NV Florida og Carolina staterne.
- Sarracenia flava rubricorpora - Florida.
- Sarracenia flava rugelii - Georgia og Florida.
Sarracenia jonesii - South og North Carolina.
Sarracenia leucophylla - Mississipi, Louisiana, Alabama, Georgia og Florida.
Sarracenia minor varianter:
- Sarracenia minor minor - Florida, Georgia og North Carolina.
- Sarracenia minor okefenokeensis - SØ Georgia.
Sarracenia oreophila - Alabama, North Carolina og Georgia.
Sarracenia psittacina varianter:
Sarracenia psittacina okefenokeensis - Georgia, Florida.
Sarracenia psittacina psittacina - Louisiana, Alabama, Mississippi, Florida og Georgia.
Sarracenia purpurea underarter:
- Sarracenia purpurea montana - North Carolina, Georgia.
- Sarracenia purpurea purpurea - fra Alaska til Nova Scotia og sydpå til North Carolina. Men også udsat og udbredt i mange europæiske lande, herunder i Danmark!
- Sarracenia purpurea venosa - New Jersey, North Carolina, Virginia, Georgia og Florida.
Sarracenia rosea - Mississipi, Alabama til Georgia og Florida.
Sarracenia rubra underarter:
- Sarracenia rubra rubra - North Carolina, South Carolina, SØ Georgia.
- Sarracenia rubra gulfensis - Gulfkysten i Florida.
- Sarracenia rubra viatorum - Georgia, South Carolina.
Alle Trompeblad tåler frost i et eller andet omfang. Vinterhårdføre arter er Sarracenia purpurea purpurea, enkelte former af Sarracenia purpurea venosa, mange former af Sarracenia flava og alle oreophila typerne.
De andre arter tåler også frost, men vores forår er for koldt og vores sommer for kølig og kort til, at de kan udvikle sig fornuftigt. Enten udvikler de sig dårligt på friland, og er kun en skygge af, hvad de kunne have været, eller også dør de langsomt af sult over nogle år. Begge dele er utilfredsstillende. Derfor dyrkes de mere varmekrævende arter bedst i uopvarmet drivhus, der giver optimale forhold.
En interessant ting ved slægten Sarracenia er, at alle arter kan krydses, og alle krydsninger kan krydses. Kombinationsmulighederne er uendelige, og der kan avles for skønhed, vinterhårdførhed, og alt andet hvad man kan bestræbe. I de kommende år får vi forhåbenligt en række nye hybrider, der vil være gode haveplanter.
Jeg dyrker alle arter og underarter samt et antal hybrider. Du kan læse mere om dem her:
