Lundmosegård Planter.

Kobraliljer (Darlingtonia californica).

Darlingtonia californica.

Denne særprægede slægtning til Trompetblad, stammer fra det nordlige Californien og Oregon, hvor den vokser i forskellige vandsamlinger i form af kildevæld og langs kølige vandløb. Der findes populationer tæt på kysten og populationer i bjergene. Mange er ret isolerede fra hinanden, da de kræver bestemte forhold for at trives. 

Der findes kun en art i slægten Darlingtonia. Den kan have variationer i farve og størrelse, og findes fra røde individer til grønne, og alt der i mellem. Der findes en anthocyanin fri form, der distribueres i dyrkning under navnet "Othello". Den er ret sjælden og kostbar.

I 2017 besluttede jeg mig for at dyrke arten. Jeg fik adgang til nogle frø, og såede dem i marts måned udenfor, med spiring i maj. På billedet ovenover kan man se planterne i deres andet år. De vokser ret langsomt.

I litteraturen beskrives Kobraliljen som en særdeles vanskelig plante at dyrke. Der fokuseres på, at den i naturen altid har kølige rødder i vand, der er i bevægelse. Mange opfindsomme konstruktioner med akvariepumper, køleskabe og meget andet udstyr, har gennem tiden været beskrevet.

Min egen teori er, at planten i naturen vokser de steder den gør, i de kølige vandsystemer, fordi den i virkeligheden er tilpasset et køligere klima, end det man finder i Californien og det sydlige Oregon i dag. Så den har ikke nødvendigvis brug for særligt kølige rødder eller rindende vand omkring rødderne for at trives, hvis den altså ikke udsættes for meget varme, men da der er varmt i disse områder i dag, ja, så er den strandet, der hvor den er, pga det særlige kølige klima i disse kilder og vandløb.

Dette er et generelt hint, når man skal dyrke planter, og skal prøve at finde ud af, hvad de kan. Se på hvordan klimaet, i de områder hvor de vokser, har været siden istiden, og prøv at komme med et bud på, hvor planterne var under istiden. Klimaændringer har altid foregået, og arterne er ofte meget gamle, så de har oplevet lidt forskelligt undervejs.

Men tilbage til Kobraliljerne. Jeg besluttede, at dyrke dem ude året rundt for, at se hvad der skete. Potten med de små frøplanter stod i et uopvarmet drivhus den første vinter efter spiring, og ellers har de stået ude.

Et par år senere i 2020.

Her ses de små Kobraer, nu udplantet i hver deres potte. Alle har klaret sig godt uden beskyttelse om vinteren,

Her ses en af de mindste, sådan ser man ud, når man har ligget under sne med en lufttemperatur omkring de minus 18C.

I sommeren 2021, begyndte planterne at få større kander. De stod nu i meget større potter, og de første udløbere kom i sensommeren.

Bladene begynder nu at ligne små kobraer, næste års blade bliver helt sikkert meget højere. 

Nedenfor ses planterne i store juletræspotter under tråd. Tørvemos er et populært redemateriale hos de lokale fugle.

Der er nu gået et par år, og min teori om, at de uden videre kunne dyrkes i et dansk klima, hvis bare jeg undlod at sætte dem i et varmt drivhus, har hidtil holdt vand. Jeg besluttede derfor, at se hvad der skete når planterne fik lov til, at lade deres mange udløbere lave hele tæpper af planter. Potterne måtte opgrades!

I efteråret 2021 gik jeg derfor i gang med at lave et særligt mosebed, primært til dyrkning af mine Darlingtonia californica planter. Siderne er lavet af terrassebrædder og foret med bassinfolie. Potterne står omvendte for at holde lommer med regnvand, og det hele er dækket af sphagnum. Jeg har lavet et kuperet terræn således, at der er områder med et vandspejl, og områder, der er mere tørre.

Planen er, at planterne skal dække store dele af overfladen. De enkelte kloner kommer til at stå med god afstand, sådan af eventuel variation i deres udseende, bedre kan fremhæves. Det bliver interessant at følge i de kommende år.

Som man kan se på billederne, sker der en masse under jorden, selv om det er vinter. Nu får planterne ro, og der vil helt sikkert komme rigelig fotodokumentation i 2022!

Januar 2022.

Lidt nyere billeder af den nye mose. Tørven er ved at have suget vand til sig, og der er udplantet diverse kødædende planter, små lyng-buske og tørvemosser. Om et par år vil mosserne have groet så meget, at de danner er lag på hele overfladen.

Kobraliljer i sne.

Sne gør noget godt for mange plantemotiver.

Sommer 2022.

Planterne kom godt gennem vinteren, og har fået lidt større blade end året før. De fleste af klonerne er også begyndt at sætte udløbere. Et par stykker har ingen sat, og enkelte har sat op med 5 nye udløbere. En sådan ny plante kan nå samme størrelse på et par måneder, som frøplanter når på fire år. 

Frøsætning.

Desværre kan jeg ikke finde et billeder af dette års blomster. Det er første gang, jeg har arten i blomst, og ud af tre forskellige blomster på tre forskellige kloner, satte den ene frø. Disse er sået, dels i mosebedet og dels i potter. Det har altså taget fem år at gå fra frø til frø.

Nye kloner.

I 2022 har jeg fået en del nye småplanter hjem. Dels småplanter med lokalitetsangivelser, dels krydsninger mellem gamle kulturplanter. Planen er naturligvis, at have et stort dyrkningsområde med Darlingtonia ude. Som man kan se, er der stor farveforskel mellem de forskellige nye kloner, og jeg håber blandt andet, at der udvikler sig helt røde planter og delvist røde planter, lige som jeg også har en anthocyanin fri form. I øvrigt fra den sydligste lokalitet i artens udbredelsesområde.