Lundmosegård Planter.

Mosebede i haven.

Mosebedet.

Der er noget helt særligt over et mosebed. Mosebedet er sit eget økosystem, sårbart og dynamisk. Som med mange andre økosystemer, bliver det formet af dens deltagere, så tænk dig nøje om, hvem du slupper fri. Ved de rigtige arter får man en smuk mosaik af planter, der lever i indbyrdes respekt, eller som i det mindste nemt kan reguleres.

Slipper man de forkerte fri, kan det gå helt galt.

Trompetblad er oplagte planter til mosebedet. De findes i et utal af former og farver, men vær sikker på, at det er frilandsplanter, du sætter fri, og at de har været dyrket efter et liv med rigtige årstider. Mange af de planter, som er i almindelig kommerciel handel i Danmark, dur ikke på friland. På nogle af dem står der ganske vist, at de tåler minus 20C, men ofte har de svært ved at justere sig til et liv med årstider, og kan ikke rigtigt gå i dvale.

En anden ting er, at det ofte drejer sig om planter, der kræver mere sommervarme, end det vi har i Danmark. Så det kan være lige meget, at de kan tåler frost, hvis ikke de tåler et langt køligt forår, og en efterfølgende relativ kort vækstsæson. Disse planter enten dør med det samme, eller bliver mindre og mindre for hvert år. En langsom død, hvor de ser grimme ud undervejs. Den slags planter fungerer meget bedre i drivhuset.

Andre arter til mosebede kan for eksempel være:

Hårdføre soldug.

Nogle former af Venus Fluefanger.

Klokkelyng og dens hybrider.

Rosmarinlyng.

Mosebølle.

Blåbær.

Tyttebær.

Kalmia.

Tørvemosser.

Plettet Gøgeurt.

Benbræk. 

Arter man for alt i verdens skal undgå:

Star-græsser.

Jomfruhår.

Anlæg af mosebede.

En højmose i naturen er kort fortalt en klump levende tørvemos, der er blevet så stor, at den kan holde på sit eget vand. Efterhånden som mosserne gror, dør den nederste del, men fordi der er så surt, sker der ikke nogen egenligt nedbrydning, og biomassen bare vokser og vokser og medvirker til, at hele systemet kan holde på mere og mere vand og kulstof. De rigtige moseområder er vigtigere for regulering af jordens CO2 niveau end skove. Ikke at vi skal vælge.

Det vil vi gerne efterligne i vores mosebed, så skal det kunne holde på sit eget vand i en almindelig dansk sommer, skal det være så stort som muligt. Find ud af hvad du har plads til, og lav det så lidt større.

Placeringen er i fuld sol. Her mener jeg sol hele dagen, og ikke bare hele formiddagen eller hele eftermiddagen.

Jeg har valgt at lave bedet på billederne som et højbed. Dels for at fremhæve planterne, dels for let at kunne tage vand ud af systemet, hvis det bliver nødvendigt. Indersiden er foret med almindelig bassinfolie, og der er sat en række solide plastikpotter, der hjælper systemet ved, at have lommer hvor ekstra vand kan lagres.

I systemet anvender jeg kun regnvand, bortset fra da jeg skulle have plastikken til at falde på plads. Det er meget vigtigt kun at anvende regnvand. Bruger man almindelig dansk vand fra hanen, ændrer man i jordens pH værdi og tilfører mineraler, der i sidste ende kan sætte en nedbrydning af tørven igang, og efterfølgende frigivelse af næringsstoffer, med døden til følge for alle de planter, man gerne vil dyrke.

Derfor er denne slags bede nemmest at lave i efteråret, hvor vinterens regn kan fylde det stille og roligt op med vand.

Jeg laver et vandspejl i midten og småtuer af tørv. Mange af planterne er særligt specialiserede til netop en bestemt grad af fugtighed, og med tiden skal de sprede sig og selv kunne vælge. Liden Soldug kan for eksempel godt lide det meget vådt, mens andre soldug vil have det mere tørt.

De forskellige arter af tørvemosser har også hver deres niche, og de forskellige lyngvækster bryder sig ikke om at stå med fødderne i vand.

På billederne her kan man se den gode udvikling af de forskellige planter efter første år. Det er sensommer billeder, og der er fin vandstand i den lille dam. 

Lidt forskellige Trompetblad, alle er krydsninger lavet her i samlingen og er vinterhårdføre.

Test af nye plantearter.

Jeg tester hele tiden nye plantearter for, at se om de fungerer i dyrkning på friland. Her ses Klokkelyng, forskellige sorter af Dionaea muscipula, samt Drosera capensis og D. binata fra den sydlige halvkugle.

Soldug på friland.

Soldug fra den nordlige halvkugle er selvskrevne til mosebedet.

Det første billede viser hybriden D. x californica arenaria, der er en hurtigt voksende plante i familie med D. filiformis, der også er velegnet.

Derefter en lund af Liden Soldug. Om vinteren er de oversvømmede. Der anes enkelte anthocyanin fri Liden Soldug mellem de røde.

Den anthocyanin fri form af Rundbladet Soldug fra Japan, er noget mindre end den hjemlige form og vokser mere behersket. Den selvsår sig moderat.

Til sidst ses en rød form af Langbladet Soldug. Denne stammer oprindeligt fra UK, og jeg har dyrket den gennem flere plante-generationer.

Mosser i mosen.

En af de vigtigste plantetyper i moseområder er tørvemosserne. Hvad der umiddelbart ligner hinanden, er i virkeligheden meget forskellige, unikke plantearter, med forskellige egenskaber, og hver sin plads i økosystemet.

På de tre billeder ser man Pjusket Tørvemos, Sphagnum cuspidatum. Det er ofte den første art til at indvandre på lavt vand. Når den har fyldt vanddelen ud med Pjusket Tørvemos, begynder den at gro op gennem vandoverfladen, og danner på det tidspunkt grobund for andre arter af tørvemosser, der gerne vil have det lidt mere tørt. Mosen vokser.

Med Pjusket Tørvemos som dyrket plante, har vi ikke nødvendigvis interesse i, at hele denne proces gennemføres, så vi kan holde den nede, og have den i små mængder. Den er nem at regulere.

Dens smukke undervandsform har sin egen æstetik, og fanger nemt folks opmærksomhed. Mosebedet danner hurtigt udgangspunkt for en samtale omkring forskellige dynamikker i naturen, og om hvorfor moseområder overalt i verden er nogle af de vigtigste naturtyper, samt hvad der truer dem.

Læg mærke til de neddykkede vinterknopper af Liden Soldug på billede to. 

Mosen og frost.

Et godt mosebed er smukt året rundt. Her ses planterne efter den første efterårsfrost, og på det sidste billede ses oversvømmede Liden Soldug, hvor kun sommerens frøstande rækker op, og en ung Trompetblads-hybrid.