Jeg hedder Martin og er gift med Susanne. Susanne er vuggestuepædagog, og jeg er læreruddannet og arbejder inden for specialområdet.
Sammen ejer vi Lundmosegård, der ligger ikke langt fra Kjellerup.
Det meste, som man kan læse om på hjemmesiden, er de kødædende planter, men vi dyrker et hav at andre plantetyper, lige som vi arbejder med en del forskellige dyr. Både til at kigge på, og til at spise.
Alt det kan man se et glimt af på denne side.
Wilma er det velsagtens vigtigste dyr på gården. Hun er en Gammel Dansk Spids, og er årgang 2016. Hun lever et frit og aktivt hundeliv, og selv om hun er hvid, har det været vanskeligt, at finde et billede hvor hun faktisk er hvid...
Hun har snor på en gang om året, hvilket som regel er en skuffelse, da turen så ofte går til dyrlægen.
Racen er nem at arbejde med, hvis man kan give den noget at give sig til. Den er venlig mod alle, bortset fra rotter, mosegrise, og hvad jeg ellers siger, hun skal slå ihjel.
Nogle gange om dagen løber hun en omgang om hele ejendommen og markerer, så ræven ved hvor hun bor. Om aftenen kan hun sidde på kanten af vores jord og gø, mens ræven gør i det fjerne. Men ellers er det ikke en race, der gør meget. De snakker mere med et utal at lyde, som man kan få til at betyde alt muligt. Om morgenen siger hun fx "godmorgen". Jeg synes, det er helt tydeligt!
Kan man godt lide at skælde ud, skal man ikke have denne race. De kan være lidt følsomme. Tilgengæld kan man ofte klare sig med at snakke med dem. De kan mange ord og sætninger, og de vil altid gerne lave noget sjovt, passe deres pligter, og frem for alt vil de gerne samarbejde.
kan være mange ting. Jeg har flere gange planlagt, at arbejde med en race andre har udviklet. Jeg kommer desværre let til at kede mig. Nu laver jeg mine egne.
Jeg arbejder med to linjer. Lundmosegård Landhøns og Grå Høns.
Hanen her er en af stamfædrene til Lundmosegård Landhøns, som jeg er ved at udvikle. Han er borte for længst, da det er generationerne efter, der bliver interessante. Desuden var han den vildeste tamhane, jeg nogen sinde har haft fingrene i. Genetisk stammer han og de nye generationer både fra øst og vest. Ikke noget indavl her endnu, selv om opstarten er baseret på kun to racer.
På billederne herunder kan man se næste generation. Dejlige rolige dyr. Gode forældreegenskaber. Flyver godt. Og frem for alt er de smukke.
linje af høns jeg arbejder med, kalder jeg Grå Høns. De spalter dog stadigt ud i hvid, sort, vildtfarvet, røde og grå, men planen er, at de skal have en grå farve. De andre farver spiser vi.
Hanen på billedet er grå! Det er en let type, der flyver lige så godt som fasaner. Bliver de bange, så flyver de op på tagryggen eller hen over den. De kan sagtens klare 50 meter gennem luften i ti meters højde. Det ser flot ud. De er nok ikke så velegnede i en villahave...
De har gode forældre egenskaber lige som det første hold, og jeg bruger ikke længere rugemaskine. Ofte har de kyllingerne på ryggen.
På billederne herunder kan man se nogle af hønerne med kyllinger.
Vi startede med Kunekune grise i 2022. På billederne kan man se vores tre grise.
Det er fantastiske dyr at arbejde med, og Kunekune kan klart anbefales som en fin race til et fritidslandbrug. De er helt tamme, og har hver deres personlighed, og de er store nok til at sætte kød, men ikke så store, at man ikke kan håndtere dem.
På Lundmosegård er det Susanne, der står for kaninerne. Hun fodrer dem, og jeg slagter dem. Vi arbejder med racen Sort Sølv, der er en mellemstor kødkanin.
Det er tillidsfulde dyr, der er nemme at arbejde med, og sørger man for at opdrætte dem i den periode, hvor alle urterne på marken gror, ja så er det den billigste måde, at omdanne græs til kød på.
De får i gennemsnit 8 unger per kuld. Slagter man dem, når de er fem måneder gamle, giver de 2 kg kød med knogler, når de er rensede. Altså 16 kg kød per kuld. Så optimalt kan to hunner, der får lov at få to kuld hver om året, give 64 kg kød til en husholdning. Det dækker alligevel en ret stor del af årets kødbehov!