Lundmosegård Planter.
Trompetblad - andre arter og primærhybrider.
Sarracenia flava.
Sarracenia flava er en af de største Trompetblad. De største eksemplarer er 110 cm høje og enkelte endnu højere, men oftest har de højeste planter, gener fra andre arter involveret - fx. S. leucophylla.
Sarracenia flava er en af de arter, der i sin rene form er velegnet til friland i Danmark. Forvent dog ikke meget store eksemplarer. Kloner, der bliver 100 cm i drivhuset, bliver ikke meget højere end 60-70 cm på friland. Dette er dog også imponerende, og det er en art, der kan anbefales til mosebede ude, lige som den også er rigtig fin i drivhuset. Det ene udelukker jo ikke det andet!
Den findes i en række varianter. Dette er ikke selvstændige underarter, men mere en beskrivelse af forskellige farver, som planterne kan forekomme i. Ofte gror de i naturen blandet imellem hinanden, og overgangsformer mellem de forskellige varianter, er helt normalt.
Sarracenia flava varianter:
- Sarracenia flava atropurpurea - Langs atlanterhavskysten fra Florida til Carolina staterne.
Denne form er helt rød. Hætten, røret, det hele.
- Sarracenia flava cuprea - NV Florida til Carolina staterne.
En på oversiden kobberfarvet hætte med grønt rør. Se billederne ovenfor med et smukt eksemplar fra North Carolina.
- Sarracenia flava flava - Carolina staterne til Virginia.
Ofte ret store planter. Gul/grønt rør. Mange årer, der i svælget (der hvor hætten møder åbningen på indersiden af røret) samler sig til et mere koncentreret felt af årer.
- Sarracenia flava maxima - Florida, Carolina staterne og Virginia.
Helt grønne planter, men de er ikke anthocyanin fri. Ofte vil der være en rødfarvning, der hvor bladene sidder fast på rhizomet.
- Sarracenia flava ornata - NV Florida og Carolina staterne.
Mange, ofte kraftigt farvede årer over hele planten. På nogle individer kan de næsten rødfarve planten hen på vækstsæsonen.
- Sarracenia flava rubricorpora - Florida.
Rødt rør, med grønt/gul inderside. Hætten er ofte gul/grøn med kraftige røde årer.
- Sarracenia flava rugelii - Georgia og Florida.
Gul/grønt rør, stor, kraftig rødfarvning i svælget.
Sarracenia flava producerer såkaldte phyllodier i efteråret. Dette er ikke-kødædende blade, som den bruger til fotosyntese hen over vinteren. Når man klipper fælderne af i efteråret, kan det være en god ide at lade phyllodierne sidde, men planten overlever dog fint, hvis det er hæksaksen, man bruger.
Smuk S. flava type fra South Carolina. Kobberfarvningen omfatter hele planten. Måske med gener fra en S. rubra?
Typisk Sarracenia flava flava.
Sarracenia flava maxima fra Virginia. Her i dyrkning på friland året rundt.
Sarracenia flava rubricorpora. Eller ornata? farven skifter en del alt efter sæson.
En meget stor S. flava flava? Planten er fra Florida, men er den af mine kloner, der bliver størst på friland. Ofte næsten 70 cm for veletablerede planter. Når der er rigtigt varmt, kan man se svage tegninger af det, jeg kalder for vinduer.
Planten stammer fra vildtindsamlede frø, og noget tyder på, at der er gener fra S. leucophylla i planten, hvilke kan forklare, at den gror ekstra hurtigt. Det er en hybrid! Hvis det er S. leucophylla, som den et par generationer tilbage, har krydset sig med, så er planten på billedet en S. x moorei. S. x moorei er det latinske navn for S. flava x S. leucophylla.
Planten kunne være en (((S. flava x S. leucophylla) x. S. flava)) x S. flava). eller måske længere ud. Forvirret? Velkommen til de kødædende planter verden!
Sarracenia minor.
S. minor er på mange måder en ret special Trompetblad. Først og fremmest er den let genkendelig med dens nærmest lukkede hætte. Ikke mange dyr kan lokkes til at kravle ind i mørke rum, så det har den løst ved at have masser af vinduer, der lader lyset trænge igennem. I naturen lever den først og fremmest af myrer.
Den er udbredt fra North Carolina og langt sydpå i Florida. Det er den Trompetblad, der vokser sydligst af alle arter. De sydligste populationer skulle dog være udryddet.
S. minor betyder lille, og den bliver sjældent særlig stor. Der findes dog en gigantisk variant fra Okefenokee sumpen i det sydlige Georgia, der får kander op til en meter. Denne variant hedder S. minor okefenokeensis.
Arten findes også i rødfarvede former, og der findes en anthocyanin fri form, der er helt grøn uden rødt.
S. minor trives med god sommervarme. Under danske forhold skal den i drivhus. Dyrkning udenfor kan man godt glemme. Den er moderat frosttolerant, og meget under minus 10C er en dårlig ide. Den kan godt lide at gro vådt, og flere af mine eksemplarer dyrkes nærmest i vand.
Sarracenia oreophila.
Sarracenia oreophila er en lidt mere kompakt version af S. flava. Lige som denne danner den også om vinteren phyllodier. Den er udbredt i North Carolina, Georgia og Alabama. Ofte i bjerge. Dens udbredelse er langt længere ind i landet end S. flava, og den er da også på alle måde mere kuldetolerant end denne. Dette gælder både sommer og vinter, og derfor står mine S. oreophila ude året rundt, og har gjort det siden nullerne.
Den kan naturligvis godt dyrkes i drivhus, men bliver i modsætning til S. flava ikke pænere af det.
I naturen er arten stærkt truet og mange steder i USA, kan man slet ikke lovligt dyrke den. Mange af dens naturlige levesteder er ødelagte, men heldigvis er de fleste af dem, der er tilbage, beskyttede af lovgivning.
Arten er velegnet ude i potter eller i mosebede. Den vil helst ikke have det for vådt, så gå efter at vandspejlet er cirka tyve centimeter under rhizomet. Den tåler moderat udtørring, men dette er ren overlevelse, og gør ikke noget godt for planten.
Cirka 60 cm høj S. oreophila i udendørskultur ved damanlæg i Silkeborg. Et veletableret eksemplar som dette, kan man have stor glæde af. Læg mærke til phyllodierne fra vinterperioden, som man stadigt kan se. Hos S. oreophila går vinterbladene mere ud til siden, mens de hos S. flava er oprette.
Sarracenia oreophila i drivhus. Kanderne bliver ofte ret tynde under disse forhold. Den er i drivhus for at blive krydset med andre arter og hybrider. Generne fra S. oreophila bidrage med gode egenskaber til fremtidige haveplanter.
Sarracenia psittacina.
En af de mere bizarre Trompetblad er S. psittacina. Den har en stærkt nedliggende vækstform, med lukkede kander og et meget lille lodret indgangshul. Disse er godt udstyrret med vinduer, så byttet får adgang til et godt lyst rum, de aldrig kommer ud af igen.
I naturen har den en ret sydlig udbredelse i staterne Florida, Georgia, Alabama, Mississipi og Louisiana. Her lever den alle steder under varme og våde forhold, og ofte er planten i perioder oversvømmet. Heldigvis virker kanderne også under vand, hvor den kan fange vandlevende smådyr!
Arten skal ubetinget dyrkes i drivhus, da den kræver masser af varme i vækstsæsonen.
Lige som med S. minor findes den i en gigant form. Og lige som med S. minor hedder gigantformen okefenokeensis, idet begge gigantformer stammer fra samme sumpområde. Har man en S. psittacina med kander, der er længere end 30 cm, har man en Sarracenia psittacina okefenokeensis!
Overvintring under vand (og is)?
Jeg har altid haft vanskeligheder med at dyrke S. psittacina. Særligt overvintringen syntes jeg bøvlede. I vinteren 20/21 forsøgte jeg med, at lade planterne overvintre i vand under isen. Vækstsæsonen 2021 blev efterfølgende rigtig god, og jeg mistede ikke en eneste plante under overvintringen.
Et halvt år under vand i de mørkeste måneder, er nu den fremtidige strategi for mine S. psittacina.
Tidlig forår 2022.
Her ses hvor fine de forskellige S. psittacina i forskellige former og aldre er lige efter vinterens svømmetur.
Sarracenia x catesbaei.
Sarracenia x catesbaei er oprindeligt beskrevet som en art baseret på materiale indsamlet i Chesterfield, South Carolina. Trompetblad krydser sig ofte med hinanden i naturen, hvilket giver planter, der ser anderledes ud. Ofte tilbagekrydser de sig på en af forældrearterne, så de kan komme til at ligne en af disse, hvilket gør det hele mere indviklet.
Mange af primærhybriderne er beskrevet som ægte arter, og har fået latinske navne. Disse navne anvender man stadigt om krydsningerne, og navnet Sarracenia x catesbaei bruges om alle kombinationer mellem Sarracenia flava og Sarracenia purpurea.
"X" angiver, at det er en hybrid.
Man bruger navnet for alle kombinationer af denne hybrid, også tilbagekrydsningerne. Dette betyder at ((S. flava x S. purpurea) x S. purpurea)) = S. x catesbaei etc.
Dyrkningsmæssigt drejer det sig om nogle af de mest vinterhårdføre Trompetblad. De trives godt i udendørskultur, året rundt under danske forhold.