Lundmosegård Planter.

Generelt om dyrkning af kødædende planter.

At dyrke kødædende planter, som på billedet, er nemt,

men ikke alle kødædende planter er nemme at dyrke. Dette skyldes, at det at en plante gennem evolutionen har udviklet en strategi, der falder ind under vores koncept af "at være kødædende", er udviklet hos flere forskellige plantefamilier, og at mange af de familier planterne tilhører, er store, og vokser i vidt forskellige områder, så det er vanskeligt at generalisere. Jeg vil prøve at tegne nogle hovedlinjer.

Jeg arbejder ikke så meget med direkte tropiske planter, så du finder ingen informationer om for eksempel de meget  tropiske arter af Soldug fra det nordlige Australien, eller om slægten Nepenthes.

Undtagelsen er Genlisea-slægten, som jeg dyrker i terrarier på mit kontor. Inde - året rundt.

Jeg dyrker primært vinterhårdføre arter, og arter, der kan overvintre enten netop frostfrit, eller ved 7 til 14C. Alle mine planter står ude om sommeren. Enten i drivhus eller helt ude, uanset hvordan jeg overvintrer dem.

Inddelt efter hvordan de overvintrer:

Udenfor året rundt uden beskyttelse:

Sarracenia purpurea purpurea, S. purpurea venosa (nordlige former), purpurea venosa v montana, flere typer af S. flava (nogle af de sydlige typer kan være mere hårdføre end de nordlige!), S. oreophila. Mange forskellige hybrider af Sarracenia med gener fra disse tre arter.

Darlingtonia californica.

Drosera anglica, intermedia, filiformis, rotundifolia, diverse hybrider mellem disse. 

Flere typer af Dionaea muscipula.

Europæiske arter af Pinguicula spp.

Forskellige vandlevende arter af Utricularia spp. 

Udenfor året rundt i uopvarmet drivhus:

Sarracenia alabamensis, alata, flava typer, jonesii, leucophylla, minor, psittacina, sydlige purpurea venosa, rosea og rubra-formerne.

Drosera tracyi.

Dionaea muscipula.

Aldrovanda (Nordlige former. De tropiske skal ind).

Drosophyllum lusitanicum. (Dette eksperimenterer jeg stadigt med - tåler formentlig ikke under minus 8C.)

Indenfor - mørkt ved 0 - 7C.

Drosera binata gruppen.

Drosera regia.

Indenfor - under kunstlys ved 0 til 7C.

Australske Pygmæ-Soldug, Knold-Soldug, sydafrikanske soldug. Alle arter af soldug fra New Zealand.

Mexikanske Pinguicula spp. (helt tørt).

Cephalotus follicularis.

Utricularia spp. fra Sydafrika, det sydlige Sydamerika, det sydlige og sydøstlige Australien. Alle arter fra New Zealand.

Indenfor - under kunstlys ved 7 til 15C.

Sydamerikanske soldug.

Soldug fra Sydøstasien.

Hvordan planterne står om sommeren, kan man læse under de forskellige slægter.

Solskin, regnvand og tørv.

Med undtagelse af mange Vibefedt, vil langt de fleste kødædende planter have fuld sol. Under danske forhold betyder fuld sol = sol hele dagen. Uden skygge. I sær når det gælder Trompetblad. Mange soldug kan klare sig med mindre, men skal stadigt have meget sol.

Planterne må kun vandes med regnvand. Det skal være surt og uden mineraler. Det er sumpplanter, så de kan skal stå "med fødderne" i vand. Planter ude skal ikke gødes, de fanger selv alt det, de skal bruge.

Et standard set-up til Trompetblad og vinterhårdføre soldug ude, kan bestå af en ramme med bassinfolie og regnvand. Dyrket i en god kvalitet af ugødet Sphagnum. Thats it... Mange sydlige soldug kræver andre blandinger af tørv, sand, perlite etc. Men mere om dette under de enkelte arter.

Vibefedt er en helt anden historie, som jeg når til at skrive om engang.

Frit eksponerede potter som disse med småplanter af soldug behøver ikke andet hele sommeren, end at blive vedligeholdt med regnvand. De må aldrig tørre ud!

Desværre kan der gå skadedyr i dem. Skadedyr i denne type potter er ikke snegle, der ofte holder sig langt fra sur jord, men solsorte. Solsorte elsker at bygge reder af soldug og sphagnum, og elsker at vende det hele rundt, for at se om der er noget spiseligt. Jeg bruger trådnet over potterne.

Jeg bryder mig ikke om solsorte, som jeg dog heller ikke har mange af om sommeren, da jeg bor på landet.

Potter.

Kødædende planter trives godt i plastikpotter. Mange kan også dyrkes i lerpotter, der dog kan tørre hurtigt ud på en sommerdag med fatale konsekvenser. Drejer det sig om vinterhårdføre planter, der dyrkes ude som på billederne, så skal der bruges plastik. Kombinationen af ler, store mængder vand og frost går sjældent godt.

Nordlige soldug har som regel et ret lille rodsystem, mens mange soldug fra den sydlige halvkugle har meget omfattende rodsystemer, der kræver større og dybere potter.

Trompetblad har rhizomer, der for de flestes vedkommende vandrer i jordoverfladen. Dertil kommer forholdsvis veludviklede rødder. 

I drivhuset.

Helt grundlæggende dyrkes planter på samme måde inde og ude af drivhuset. Samme potter, samme jordblanding, regnvand og masser af lys. 

Jeg bruger paller med kanter på, ilagt bassinfolie. Hævet over jorden på lecablokke. Man kan også bygge smukke trækonstruktioner. Det er uanset hvilke æstetiske præferencer man har, rart at få planterne hævet over jorden. Så er de lettere at se, og man nyder dem mere.

Drivhuse kan godt blive meget varme. De fleste af planterne fra det sydlige USA, kan godt tåle meget varme. Det passer godt sammen. De forskellige soldug, jeg dyrker fra den sydlige halvkugle, kan godt få det for varmt i et drivhus i løbet af sommeren. Man kan regulere ved at sætte dem tæt på døren. Eller udenfor i den frostfrie periode.

Typisk dansk sommervejr giver ideelle varmegrader for de fleste af disse sydlige soldug, og mange der i naturen går i sommerdvale, fortsætter deres vækst under danske forhold. Det giver sunde og gode planter, for vækst om sommeren, når vores naturlige dagslys er bedst, er at foretrække. Derfor holder jeg dem så køligt, jeg kan, vinteren over, for at få mindst mulig vækst på den dårlige årstid.

Husk at holde glasset eller plastikken rent, så mest mulig lys kan trænge igennem. De alger man kan se på billedet begynder at tage alt for meget lys, og særligt Trompetblad kan pludseligt begynde at se ranglede ud, eller stopper med at producerer gode farver. Har man tomater eller agurker i samme drivhus, og giver man disse skygge, er det noget rod. 

En meget væsentlig detalje ved drivhus dyrkning er udluftning. Gå efter så stor udluftning som muligt. Jeg har døre i begge ender af mine tuneller, for at skabe gennemtræk. Glasdrivhuset har to vinduer i taget. Alt står åben året rundt. Undtagelser er i stormvejr, i snestorm og når der er virkeligt koldt. Ellers altid åbent. 

Årsagen er at stillestående luft i kombination med dødt, vådt plantematerialer, giver grobund for diverse svampearter. Nogle af dem er ret voldsomme, og kan slå store planter ihjel, skræmmende hurtigt. 

Derfor skærer jeg alt ned i efteråret, så planterne står uden visne blade. Trompetblad, der står ude, skærer jeg først ned i slutningen af marts, for der virker bladene som en slags vinterdækning, men i drivhuset skal der holdes rent allerede i efteråret.

Opsummering:

Det vigtigste ved dyrkning af kødædende planter er regnvand, solskin, et surt, næringsfattigt dyrkningsmedie, der for rigtigt mange arter, kan tage udgangspunkt i ugødet sphagnum af god kvalitet. Dette er grundstammen i dyrkningen af rigtigt mange arter af kødædende planter. Så er der alle undtagelserne, variationerne, men har man styr på det basale, kan man nå rigtigt langt.