Pygmæ-Soldug - dværge fra Australien.

Små, men fantastiske.

Pygmæ-Soldug tilhører den sektion af soldug, der hedder Bryastrum. Der er over 50 arter i gruppen, og mange af dem findes kun i et meget lille område. Der er ikke helt enighed om, hvor mange arter, der findes, og der kommer ofte nye til, eller arter bliver delt i to eller slået sammen til en. Der til kommer et antal naturlige hybrider, der kun formerer sig med kloning.


De fleste arter findes i det sydvestlige Australien, og en enkelt, Drosera pygmaea, findes i det sydøstlige Australien, Tasmanien og på New Zealand. 

Deres nærmeste slægtning er Drosera meristocaulis fra et par af Tepui bjergene i Venezuela. Genetiske undersøgelser har vist, at D. meristocaulis nærmeste slægtninge, altså findes i det vestlige Australien.


Arter fra det Sydvestlige Australien lever i et middelhavsklima med kølige, fugtige vintre og mere tørre og varme somre. Deres vækstperiode i naturen, sker i vintermånederne, og om sommeren vil mange opleve, at deres levesteder tørrer ud, og de kan smide deres blade og oversomre som en lille knop. 


D. pygmaea lever i et klima, hvor det regner om sommeren, og dette er da også dens naturlige vækstperiode. I nogle områder kan de overvintre under sne, uden dog at være vinterhårdfør i Danmark.


Når dagene bliver kortere reagerer planterne ved at danne små frugtlegmer kaldet "gemmae". Disse dannes omkring vækstpunktet, og efterhånden som de modnes, bortaborteres de, når vinteregnen rammer dem, og kastes dem væk fra moderplanten. Disse små "gemmae" danner hurtigt nye små planter, der er i stand til at blomstre i den følgende vækstperiode.

Dette er en ukønnet formering, og er den væsentligste måde Pygmæ-Soldug formerer sig på. Mange danner også frø, men disse spirer enten dårligt eller stort set aldrig. Jeg har dog fået frø til at spire efter et år efter såning, ved at lave frøpotterne følge den samme årsrytme som moderplanterne.


I dyrkning under danske forhold, er planterne aktive året rundt. Vores somre er så milde, så planterne fortsætter deres vækst, med mindre man holder dem i et meget varmt drivhus.


Mine planter står i drivhus i ydersæsonen, og ofte helt ude i den frostfrie periode. Om vinteren er de under kunstlys i mit overvintringsrum ved mellem 0 - 7C. Jeg dyrker dem i høje potter, da de har ret dybe rødder. Planterne tåler let frost. Af medie kan anvendes ren tørv, tørv med perlite eller endog en sand/grus blanding uden kalk, evt opblandet med tørv.


Pygmæ-Soldug kan være vanskelige at omplante. Man kan sagtens flytte dem op i større potter uden at forstyrre rodklumpen, men man skal ikke skifte jorden omkring rødderne, da det kan slå dem ihjel. Det nemmeste er, om man genstarter kolonien med et par års mellemrum, og anvender nogle af de gemmae, som planterne ofte producerer i rigelige mængder i november til februar. De mindste arter lever oftest ikke mere end et år eller to, så man skal være opmærksom på, at holde kolonierne ved lige.


Skal man starte op med planter for første gang, er det nemmeste fra gemmae, der kan sendes med posten. Disse lægges oven på det ønskede dyrkningsmedie, de må endeligt ikke dækkes, og vil producerer nye planter, der som oftest blomstrer den følgende sommer.


Jeg har cirka 30 af arterne i dyrkning samt et antal hybrider. Mange af arterne i flere versioner. Jeg håber at starte salget af gemmae i slutningen af 2022. Jeg har ikke billeder af så mange af arterne endnu, men jeg håber det kommer i dette år.




Drosera callistos.

In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, your professional skills - or really whatever you prefer to use this text block for actually. And here comes a repetition: In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, etc.

Drosera gibsonii.

Denne spektakulære art findes i et område omkring Bluff Knoll og langs Sterling Range Drive i Western Australia. 

Den danner lange stængler, der ligner små kødædende palmer. 

Blomsterne er store og de produceres først på sommeren, og ellers løbende et par måneder frem. I naturen vokser den i leret sand med et toplag af små sandsten, men vokser fint i det substrat, jeg har angivet i indledningen. 




Drosera micrantha.


In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, your professional skills - or really whatever you prefer to use this text block for actually. And here comes a repetition: In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, etc.

Drosera oropodion.

In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, your professional skills - or really whatever you prefer to use this text block for actually. And here comes a repetition: In this paragraph you can write a description of your business, your personal interests, etc.

Drosera scorpioides.

En af de højeste arter af Pygmæ-Soldug. Den kan få stængler helt op til 20 cm høje, og lever længere end de fleste arter fra gruppen. Ofte mindst ti år.

Den findes i Albany, Manypeaks, Bowelling og Gidgegannup i Western Australia. Her lever den i sten/sand i åben skovland. 

Blomsterne går fra hvid, til lys og mørk lilla.

Drosera scorpioides med gemmae produktion - midt vinter. Potentialet til at blive til rigtigt mange, meget hurtigt, er til stede.